❤️ Click here: Studienet stridsmaend for det vi elsker
Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. Baroktekster er høj stil, typisk skrevet af højtstående personer som der kunne skrive på dansk og latin. Dette subjektive element åbnede naturligvis nye muligheder for udfoldelse i kunsten.
Da Blod udkom i 1922, blev forfatteren som nævnt anklaget og dømt for utugtighed, og digtsamlingen blev kritiseret for at være ufuldstændig kunst. Derudover stod den på friskost i stil med hytteret , en luftig omelet, der var stegt i rigeligt med olie, kedelig skiveost, syltede agurker, oliven, ferskt smagende tomatskiver og grove skiver rå løg og mynteblade. Byginingen kan spejles symmetrisk som medvirker til at give billedet ro.
- S-ordet får det tætpakkede rum fuld af kvinder til at bryde ud i jubel. Broby-Johansen var en engageret samfundsdebattør, der som ung oplevede værdierne og idealerne smuldre.
Rudolf Broby-Johansens Blod fra 1922 blev af samtiden opfattet som utugtig, ufuldstændig kunst, men har siden vundet anerkendelse for at være en del af startskuddet på modernismen i Danmark. Blod, lig, legemer, død, angst, tåge, prostituerede, selvmordere og skrig fylder et blegt, isnet og blåligt univers, mens de flænges, ryster, kravler, svulmer, vælter, voldtager, bløder, ruster, knæler, borer, kryber og brister. Råheden gennemsyrer de 16 digte i Blod. Broby-Johansen blev på baggrund af samlingen anklaget og dømt for utugtighed. Straffen var 14 dages fængsel og en bøde. Digtsamlingen er derfor interessant som et eksempel på kunstens rolle i forhold til ytringsfrihed og pornografi. Broby-Johansen appellerede dommen, da han mente, den var for mild. Den ubærlige vished om 1. De minutiøse sansninger af den kropslige nedbrydning står ikke tilbage for horrorgenrens effektdyrkelse. Gruen anvendes dog ikke som en underholdningseffekt, men med et tydeligt politisk sigte. Blod er også interessant som et formbevidst og sikkert æstetisk eksperiment. Visuelt bærer samlingen præg af en leg med det grafiske udtryk. Alle 16 digte er sat med versaler og samlingen fremstår som én lang udskrigelse, en teknik som også Michael Strunge benyttede i 1980erne. Overskrifterne skiller sig ud ved at være bredt ud, så de fylder hele sidens bredde, og de er yderligere adskilt fra teksten med en dobbelt understregning. Der ikke er brugt punktummer eller kommaer til at adskille tekstlige enheder og ordne udsagnene hierarkisk. I stedet er skråstregen anvendt til at adskille og sidestille sætningsfragmenter. Sætningsstrukturen er nedbrudt, ofte til sætningsfragmenter eller løsrevne ord, og det giver udtrykkene troværdighed som et desillusioneret subjekts isolerede sansninger. Digtene eksemplificerer ikke en realistisk eller impressionistisk omverdensbeskrivelse, men derimod er de isolerede enkeltsansninger et ekspressionistisk udtryk for en indre verden, og Blod bærer da også undertitlen Expressionære Digte. Forfatteren forklarer selv om det ekspressionistiske kunstværk i sin forsvarstale for digtsamlingen, at kunstværket opstår og får skikkelse ud fra en indre nødvendighed, at det følger sin egen indre lov, og at der i denne intet tilfældigt gives. Den frie association må derfor lade livet for formens nødvendighed. Digtet er typisk for samlingen ved udelukkende at fokusere på den tabubelagte enkeltsansning, et træk, der også var fremtrædende ved den tyske modernisme, som Broby-Johansen var tydeligt inspireret af. Gennem læsning af en tidlig ekspressionist som August Stramm, men også de russiske futurister som Majakovskij er Broby-Johansen blevet opmærksom på brugen af den nedkortede syntaks som middel til et brud med den klassiske metriks versefødder. Da Blod udkom i 1922, blev forfatteren som nævnt anklaget og dømt for utugtighed, og digtsamlingen blev kritiseret for at være ufuldstændig kunst. I løbet af de efterfølgende 60 år vandt den - sammen med Harald Landt Mombergs Parole fra samme år - anerkendelse for at være startskuddet på modernismen i Danmark i kraft af digtsamlingernes eksperimenterende formbevidsthed. I den mellemliggende tid ændredes synet på pornografi markant. Blod er derfor også interessant som et eksempel på, at den videnskabelige debat om, hvad der er god litteratur, er påvirkelig af samfundsmæssige og politiske omstændigheder. Mombergs Parole, der udkom på samme forlag som Blod, DNSS, et lille studenterdrevet forlag, er skrevet i en køligere tone, men er, som Blod, et stilsikkert formeksperiment. Parole led desuden en tilsvarende skæbne, idet den gled ind i delvis glemsel, indtil Poul Borum genopdagede den i 1960erne. Den danske ekspressionisme fik en relativ kort levetid. En af periodens centrale skikkelser, Emil Bønnelycke, eksperimenterer i Asfaltens sange fra 1918 med ekspressionistiske og futuristiske stiltræk. Asfaltens sange har i sin hyldest til storbyen en optimisme og en effektdyrkelse, som Tom Kristensen i et essay fra 1925 forbinder med den danske ekspressionisme som helhed, og som han gør til årsagen til dens hurtige uddøen. Blod kan derfor ses som et bidsk alternativ til den populære ekspressionisme i kraft af sin vilje til tabuoverskridelse og i kraft af interessen for proletariatet og samfundsmæssige forhold. Forsvarstale fra retssagen mod Broby-johansen i forbindelse med udgivelsen af Blod. Forsvarstalen er samtidig en karakterisering af ekspressionismen og en samfundskritik. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. Artikler i tidsskrifter 32. Artiklen er skrevet i anledning af genudgivelsen af Blod i 1988. Om Blod som avantgardedigtning. Jørgensen: Netop husket og snart glemt. Artikel om hvorfor Broby-Johansen snart går i glemmebogen både som forfatter og kunstkritiker. Kort analyse af digtet Abort fra digtsamlingen Blod. Links Erklæringen blev læst op under retsagen mod Broby-Johansen. Generelt om forfatteren Bøger 99. Afsnit i bøger 99. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. Artikler i tidsskrifter 02. Links Et alternativt dansk leksikon, som en større kreds af forfattere har arbejdet på siden 1998. Leksikonet rummer over 3200 opslag på emner om først og fremmest bevægelser og græsrodsorganisationer, men også en del opslag på begreber, lande og personer. Indeholder samtlige artikler fra Gyldendals leksika; størsteparten stammer fra store Danske Encyklopædi. Dertil er der suppleret med en række andre værker. I alt er der samlet mere end 161. Alle er redigerede og verificerede af førende danske fageksperter. Bibliotekar Michael Skjærris, Vejle Bibliotekerne Rudolf Broby-Johansens Blod fra 1922 blev af samtiden opfattet som utugtig, ufuldstændig kunst, men har siden vundet anerkendelse for at være en del af startskuddet på modernismen i Danmark. Blod, lig, legemer, død, angst, tåge, prostituerede, selvmordere og skrig fylder et blegt, isnet og blåligt univers, mens de flænges, ryster, kravler, svulmer, vælter, voldtager, bløder, ruster, knæler, borer, kryber og brister. Råheden gennemsyrer de 16 digte i Blod. Broby-Johansen blev på baggrund af samlingen anklaget og dømt for utugtighed. Straffen var 14 dages fængsel og en bøde. Digtsamlingen er derfor interessant som et eksempel på kunstens rolle i forhold til ytringsfrihed og pornografi. Broby-Johansen appellerede dommen, da han mente, den var for mild. Den ubærlige vished om 1. De minutiøse sansninger af den kropslige nedbrydning står ikke tilbage for horrorgenrens effektdyrkelse. Gruen anvendes dog ikke som en underholdningseffekt, men med et tydeligt politisk sigte. Blod er også interessant som et formbevidst og sikkert æstetisk eksperiment. Visuelt bærer samlingen præg af en leg med det grafiske udtryk. Alle 16 digte er sat med versaler og samlingen fremstår som én lang udskrigelse, en teknik som også Michael Strunge benyttede i 1980erne. Overskrifterne skiller sig ud ved at være bredt ud, så de fylder hele sidens bredde, og de er yderligere adskilt fra teksten med en dobbelt understregning. Der ikke er brugt punktummer eller kommaer til at adskille tekstlige enheder og ordne udsagnene hierarkisk. I stedet er skråstregen anvendt til at adskille og sidestille sætningsfragmenter. Sætningsstrukturen er nedbrudt, ofte til sætningsfragmenter eller løsrevne ord, og det giver udtrykkene troværdighed som et desillusioneret subjekts isolerede sansninger. Digtene eksemplificerer ikke en realistisk eller impressionistisk omverdensbeskrivelse, men derimod er de isolerede enkeltsansninger et ekspressionistisk udtryk for en indre verden, og Blod bærer da også undertitlen Expressionære Digte. Forfatteren forklarer selv om det ekspressionistiske kunstværk i sin forsvarstale for digtsamlingen, at kunstværket opstår og får skikkelse ud fra en indre nødvendighed, at det følger sin egen indre lov, og at der i denne intet tilfældigt gives. Den frie association må derfor lade livet for formens nødvendighed. Digtet er typisk for samlingen ved udelukkende at fokusere på den tabubelagte enkeltsansning, et træk, der også var fremtrædende ved den tyske modernisme, som Broby-Johansen var tydeligt inspireret af. Gennem læsning af en tidlig ekspressionist som August Stramm, men også de russiske futurister som Majakovskij er Broby-Johansen blevet opmærksom på brugen af den nedkortede syntaks som middel til et brud med den klassiske metriks versefødder. Da Blod udkom i 1922, blev forfatteren som nævnt anklaget og dømt for utugtighed, og digtsamlingen blev kritiseret for at være ufuldstændig kunst. I løbet af de efterfølgende 60 år vandt den - sammen med Harald Landt Mombergs Parole fra samme år - anerkendelse for at være startskuddet på modernismen i Danmark i kraft af digtsamlingernes eksperimenterende formbevidsthed. I den mellemliggende tid ændredes synet på pornografi markant. Blod er derfor også interessant som et eksempel på, at den videnskabelige debat om, hvad der er god litteratur, er påvirkelig af samfundsmæssige og politiske omstændigheder. Mombergs Parole, der udkom på samme forlag som Blod, DNSS, et lille studenterdrevet forlag, er skrevet i en køligere tone, men er, som Blod, et stilsikkert formeksperiment. Parole led desuden en tilsvarende skæbne, idet den gled ind i delvis glemsel, indtil Poul Borum genopdagede den i 1960erne. Den danske ekspressionisme fik en relativ kort levetid. En af periodens centrale skikkelser, Emil Bønnelycke, eksperimenterer i Asfaltens sange fra 1918 med ekspressionistiske og futuristiske stiltræk. Asfaltens sange har i sin hyldest til storbyen en optimisme og en effektdyrkelse, som Tom Kristensen i et essay fra 1925 forbinder med den danske ekspressionisme som helhed, og som han gør til årsagen til dens hurtige uddøen. Blod kan derfor ses som et bidsk alternativ til den populære ekspressionisme i kraft af sin vilje til tabuoverskridelse og i kraft af interessen for proletariatet og samfundsmæssige forhold. Forsvarstale fra retssagen mod Broby-johansen i forbindelse med udgivelsen af Blod. Forsvarstalen er samtidig en karakterisering af ekspressionismen og en samfundskritik. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. Artikler i tidsskrifter 32. Artiklen er skrevet i anledning af genudgivelsen af Blod i 1988. Om Blod som avantgardedigtning. Jørgensen: Netop husket og snart glemt. Artikel om hvorfor Broby-Johansen snart går i glemmebogen både som forfatter og kunstkritiker. Kort analyse af digtet Abort fra digtsamlingen Blod. Links Erklæringen blev læst op under retsagen mod Broby-Johansen. Generelt om forfatteren Bøger 99. Afsnit i bøger 99. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. Artikler i tidsskrifter 02. Links Et alternativt dansk leksikon, som en større kreds af forfattere har arbejdet på siden 1998. Leksikonet rummer over 3200 opslag på emner om først og fremmest bevægelser og græsrodsorganisationer, men også en del opslag på begreber, lande og personer. Indeholder samtlige artikler fra Gyldendals leksika; størsteparten stammer fra store Danske Encyklopædi. Dertil er der suppleret med en række andre værker. I alt er der samlet mere end 161. Alle er redigerede og verificerede af førende danske fageksperter. Bibliotekar Michael Skjærris, Vejle Bibliotekerne.
Det kunne have været mere ambitiøst med et appendiks af til lejligheden skrevne tekster og mere spændende, hvis digtene ikke kun blev sat i en litteraturhistorisk kontekst hvor begivenheden, ikke bogen, synes at have forrangmen også blev aktualiseret i et nutidigt perspektiv. Men sagen om begrænsningen af aktivistisk politisk con ender med at blive principiel, lige meget hvad forløbet har været mellem redaktionen og redaktøren op til beslutningen. Ens indre tilstande man udtrykker. Links Erklæringen blev læst op under retsagen mod Broby-Johansen. Alt er perfekt på billedet, børnene hverken vræler eller larmer, men leger ordentligt. Overskrifterne skiller sig ud ved at være bredt ud, så de fylder hele sidens bredde, og de er yderligere adskilt fra teksten med en dobbelt understregning. Der ikke er brugt punktummer eller kommaer til at adskille tekstlige enheder og ordne udsagnene hierarkisk. Men var det virkelig demokrati, nej. Blod er derfor også interessant som et eksempel på, at den videnskabelige debat om, hvad der er god litteratur, er påvirkelig af samfundsmæssige og politiske omstændigheder.
